Ankomst hos værtsfamilien

På mandag er det 2 uger siden jeg ankom til min værtsfamilie og nu hvor jeg har tid denne lørdag morgen, ville jeg lige sætte mig ned og få skrevet indlægget om ankomsten til værtsfamilien og hvordan det går.

Flyet fra New York til Boston var virkelig kort, omkring 1 time. Jeg sad ved siden af en flink "mand" i 20'erne, som jeg snakkede lidt med.
Jeg var faktisk slet ikke nervøs for at møde min værtsfamilie, jeg ved faktisk ikke hvorfor men jeg havde det meget afslappet med hensyn til første håndsindtrykket. Jeg stod og ventede på min kuffert i ankomsthallen da en dame lige pludselig råber "Josephine", og så ser jeg min værtsmor Heather, værtsfar Bill og værtsbror Matt komme i mod mig. De var rigtig flinke og gav mig en lille rundtur i bil i Boston, inden vi kørte mod Northborough hvor jeg bor. I bilen på vej til Northborough snakkede jeg lige kort i telefon med mine værtssøstre Makayla og Madi.
Da jeg kom hjem havde familien lavet et skilt hvor der stod "Welcome home Josephine", som hang hele vejen hen ad forsiden på huset. Og da jeg kom ind havde de lavet sådan en kurv med chokolade, tyggegummi, dagbog, tandbørstesæt, modeblad og ja de havde bare lavet sådan en sød lille kurv med alle mulige søde ting i, + de havde købt en ballon til mig hvor der stod "welcome home" på.
De viste mig rundt i huset og viste mig mit værelse som jeg skulle dele med den mindste af pigerne, altså Makayla. Jeg havde ikke rigtig nogen seng, altså jeg skulle ligge foran hendes seng på sådan en lille slags madras-seng. Hvilket jeg var lidt utilfreds med, da der stort set intet plads var på værelset fordi min "seng" lå der. Jeg sov dårligt og jeg følte mig som Makayla's hund, der lå og passede på hende. Efter 3 dage hvor jeg havde "boet" sådan, spurgte Heather min værtsmor om jeg sov godt nok sådan der, og så sagde jeg at jeg savnede at have mit eget værelse hvor jeg kunne være mig selv. Der skete dog ikke noget videre.
I weekenden (altså sidste weekend) sagde Heather og Bill, at de ville have en snak med mig. De sagde at jeg synes jeg brugte for meget tid bag computeren og jeg sagde at grunden til det var, at jeg havde snakket med min mor på skype om jeg ikke havde det så godt, havde hjemve og følte mig ikke hjemme hos familien, samt jeg ikke følte alle i familien var med på idéen om at have en udvekslingsstudent boende. Så gik snakken lidt frem og tilbage, jeg kunne selvfølgelig ikke lade hver med at græde fordi det bundede så dybt. Så sagde jeg til dem at jeg ikke følte Madi (min største værtssøster) gad mig og at hun havde været rigtig hjælpsom i skolen, men her hjemme var det som om hun ikke gad have mig boende, og at jeg bare var en irriterende ny søster i familien. De havde godt lagt mærke til det og tog en snak med hende senere. De kunne også godt se at det med værelserne ikke fungerede, at de var nød til at give mig et værelse hvor jeg kunne være mig selv og finde ro nogle gange. Så jeg fik Matt's værelse og Matt fik gæsteværelset. I denne uge har det gået meget bedre med det hele og Madi. Bortset fra siden torsdag er det gået ned ad bakke igen, men ellers må vi jo tage en snak alle sammen igen. Altså vi er jo nød til at løse problemerne sammen.

Udover alt det her med jeg ikke har følt mig godt tilpas, vil jeg sige det faktisk går meget godt. Matt har det dog ikke så godt på gæsteværelset, så idag flytter vi værelser så jeg får gæsteværelset og han får sit gamle værelse igen. Hvilket passer mig fint, jeg har hele tiden ønsket mig gæsteværelset. Hehe.

Men det var egentlig det. Det er en flink familie jeg er kommet til og ja vi har lidt småproblemer her og der som en familie nu har, men vi prøver så vidt muligt at løse dem.
Indlægget her er ikke for at hænge dem ud, jeg skriver bare det jeg har oplevet, hvordan det er og hvordan det går og jeg skriver med bagtanke, så ingens følelser kommer i klemme. Altså jeg har jo på ingen måde talt dårligt om min værtsfamilie i dette indlæg, jeg har bare skrevet vi havde lidt begyndender problemer og jeg nu ser an hvordan det går fremad. Det håber jeg I har fuld forståelse for.