mandag den 26. august 2013

Host family!!!!!!!!!!


I dag klokken 11:09 præcis stod jeg op af min seng og var på vej ud af min værelsesdør da jeg pludselig kan hører noget der brummer, hvilket viste sig at være min iPhone der ringede (jeg havde i løbet af natten sat den på lydløs, da den blev ved med at larme med lyde fra facebook, spil og sådan), da jeg så går hen til min mobil, ser jeg der står "ukendt nummer", jeg skynder mig at tage den og sige "det er Josephine" og i den anden ende lyder der sætningen "hej Josephine, det er Linda fra Explorius, jeg har gode nyheder" da jeg hører den sætning begynder jeg at ryste helt, da jeg godt vidste hvad det betød. Hun fortalte mig at jeg havde fået en velkomstfamilie. En velkomstfamilie er en familie der ikke er bundet til eleven. Altså de kan godt sige de ikke vil have en alligvel og man så får en anden familie (det er svært at forklare), men Linda sagde at de fleste velkomstfamilier, valgte at beholde deres udvekslingsstudent. 


Jeg skal bo i Massachusetts, den stat jeg faktisk havde ønsket i mine dokumenter og Linda fortalte mig at jeg var den første af Explorius elever nogensinde der skulle til Massachusetts. Hvor vildt er det lige!!
Jeg skal bo hos en familie på 5, med en værtsmor Heather på 42 år der arbejder som sygeplejerske, en værtsfar William på 44 år der arbejder som salgsrepræsentant (har jeg forstået det som), en værtssøster Madison på 15 år, en værtssøster Makayla på 12 år og en værtsbror Matthew på snart 10 år (han har fødselsdag d. 10. september).
Jeg skal bo i byen Northborough med 14.155 indbyggere der som sagt ligger i staten Massachusetts og jeg skal gå på Algonquin Regional High School med 1.455 elever. 

Heather (mor) interesserer sig for familien, udendørsaktiviteter og kirke. William (far) interesserer sig for familie, at rejse og sport. Madison (søster) interesserer sig for klaver, venner, svømning og rugby. Makayla (søster) interesserer sig for dans, acro (går ud fra det er akrobatik), mode og venner. Matthew (bror) interesserer sig for baseball, basketball og lacrosse. 

Det ser ud som om de alle sammen går meget op i sport og aktiviteteter ligesom mig selv, så det er jeg rigtig glad for og så håber jeg Madison kan lære mig lidt på klaveret, haha. 

For at læse lidt facts om byen, staten, skolen og familien jeg skal bo hos, kan I tjekke siden USA facts ud. 

Jeg rejser allerede på fredag d. 30 august klokken 10:40 og jeg når heldigvis med på camp, selvom min skole faktisk starter d. 28 august. Men det var vidst okay jeg kom en lille uge for sent i skole. Min skole slutter først d. 22 juni, så jeg har nok en chance for at få lov til at opleve d. 4 juli derovre, hvilket jeg håber så meget på jeg gør! 


KÆMPE KÆMPE KNUS FRA EN RIGTIG GLAD JOSEPHINE, SOM MÅ IGANG MED AT PAKKE MED DET SAMME!! AHHHHHHHHH :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar