onsdag den 9. oktober 2013

Spread the kindness

Chokoladen min historielærer Mr. Godbout gav mig

Min dag startede virkelig forfærdelig ud i morges, fordi jeg stadig havde min ubehagelige forfærdelig dag igår i tankerne. I tredje time hvor jeg har US History havde jeg (som I kunne læse i indlægget fra igår) taget chokolade med til Naomi, da hun altid er så sød og hjælpsom overfor mig og ren faktisk havde lånt mig hendes notathæfte, så jeg har gode notater til testen vi snart har. Da min lærer Mr. Godbout ser mig give hende chokoladen og hæftet og sige tak for hjælpen, bliver han helt rørt og glad over min taknemmelighed overfor Naomi. Det ender så med at han kommer tilbage til mig, med en lille pose chokolade med 5-6 stykker og siger "spread the kindness" og giver mig dem, og så spørg han om han må fortælle den lille historie til klassen. Så han stiller sig op foran klassen, fortæller historien og holder et lille foredrag om at voksne altid tror børn er utaknemmelige, uhøflige og ikke værdsætter og sætter pris på noget, men at dette var et godt eksempel på at det er generalisering og at ikke alle børn og unge mennesker er sådan. Så sagde han at han næsten blev rørt til tårer og at jeg allerede havde gjort hans dag fantastisk, og så sagde han at vi skulle "spread the kindness". Haha. Det var sådan en vidunderlig time, som heldigvis gjorde min dag en lille smule lysere efter igår. 

Jeg har også været til "møde" med min guidance counselor i dag, fordi jeg ville have ændret min Early Childhood Dev. class, da børnene ikke forstår mig og jeg forstår ikke dem, og pigerne jeg er i gruppe med gider ikke rigtig have mig med, altså de lave bare "læreplanen" uden at aftale noget med mig og få mig med, jeg er bogstaveligtalt ikke til stede for dem.
Klassen handler om at man lærer at takle børn og deres handlinger, og hvordan det er at arbejde med børn i alderen 3-5 år. Den for jeg ændret til noget andet, muligvis endnu en study class, da der ikke er andre muligheder og så har jeg bedt om at få ændret min drama klasse, efter den episode jeg var ude for med en af drengene efter skole. Så der får jeg muligvis cooking class i stedet. 
Jeg er lidt ked af at jeg ikke tager drama mere da det var min yndlingsklasse, men vil spørge om jeg ikke kan blive presset ind i dramaklassen i 4th period, i stedet for endnu en study. Håber der kan gøres en undtagelse. 

Jeg har faktisk meldt mig ind i SADD klubben efter min oplevelse igår. SADD står for Students Against Destructive Decisions. Den handler om at få flere folk til at gå imod stoffer, alkohol osv., altså fortælle folk om hvor dårligt det er for ens helbred, hjerneceller og hvad det gør og hvordan det kan skade osv. 


Jeg synes stadig ikke at jeg skal dele på bloggen det der skete igår, og jeg ved stadig ikke engang om jeg er tilladt det, så indtil videre har jeg ikke tænkt mig at dele det med andre end min familie og værtsfamilie. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar